SAMSØ-FONDENS UDDELINGSMÅL
Samsø Fonden uddeler årligt ca. mellem 300.000 og 500.000 kroner til en bred vifte af ansøgere.
De primære formål er at fremme kulturlivet, idrætsaktiviteter og turisterhvervet på Samsø.
Desuden yder Samsø-Fonden også støtte til unge samsinger under uddannelse
HVEM KAN SØGE SAMSØ-FONDENS MIDLER?
Som udgangspunkt kan enhver, der opfylder Samsø-Fondens uddelingsformål søge støtte.
Der er dog en tendens til, at der lægges vægt på nyskabelse og frivillighed
Det er afgørende, at formålet, man søger støtte til, har hjemme på Samsø.
SÅDAN SØGER DU STØTTE
Hvis du ønsker at søge om støtte fra Samsø-Fonden skal du udarbejde en motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvilket formål du søger støtte til. Du kan vedlægge relevant dokumentation i form af budgetter, overslag, foreningsvedtægter eller lignende.
Ansøgningen skal desuden indeholde fyldestgørende kontaktoplysninger på ansøgeren.
Kun ansøgninger indsendt rettidigt i henhold til indsendelsesfristen kan forventes behandlet.
ONLINE ANSØGNING
Her har du mulighed for at ansøge Samsø-Fonden online. Du skal blot udfylde nedenstående ansøgningsformular og trykke send.
Såfremt at du har udarbejdet en motiveret ansøgning og eventuelt budget, overslag eller vedtægter skal disse vedhæftes i en samlet PDF.
Du modtager en bekræftelse når Samsø-Fonden har modtaget din ansøgning, hvis du ikke modtager en kvittering er ansøgningen ikke gået igennem.
OBS.: Ansøgningen skal være forsynet med enten CPR- eller CVR-nummer. Der sker indberetning til SKAT og støttebeløb er som udgangspunkt skattepligtig B-indkomst.